Om os

Siden etableringen som forening i 2002 har Dialog Forum været et initiativ, der kontinuerligt arbejder på at udvikle ideer og koncepter til konstruktiv dialog.

Helt centralt i vores arbejde ligger ambitionen om et samfund, hvor dialog anses som et samarbejde på tværs af kulturelle, religiøse og politiske forskelle for at etablere fredelig sameksistens. For os handler dialog ikke om at tolerere dét, man er uenig i – tværtimod handler dialog om at bestræbe sig på at respektere og forstå hinandens forskelligheder.

Dialog Forum arbejder således inden for følgende områder:

  • Dannelse og menneskerettigheder
  • Kultur-, samfund- og religionsforståelse
  • Demokrati og verdensborgerskab

Alle aktiviteter inden for Dialog Forums rammer opretholdes af en gruppe dedikerede frivillige med forskellige baggrunde og erhverv.

 

Inspirationskilde

En af Dialog Forums primære inspirationskilder og bevæggrund for dialogorienteret arbejde i Danmark er den muslimske lærd og tænker Fethullah Gülen. En af Gülens grundsætninger i hans forståelse af dialog er fejring af religiøs, kulturel, social og politisk forskellighed. Gülen anser forskellighed som en del af den guddommelige vilje; og ifølge ham skal man “have en plads for hvert enkelt menneske i sit hjerte”. Dette hentyder til, at man skal have et åbent sind i dialog for derigennem at bidrage til fredelig sameksistens. Et af de væsentligste elementer, der bidrager til fredelig sameksistens, er ifølge Gülen anerkendelse og respekt for det enkelte individs holdninger og overbevisning.

 

Vision

En fredelig og retfærdig verden gennem dialog.

 

Mission

Vores mission er at styrke og fremme fredelig sameksistens gennem gensidig respekt og civilt engagement lokalt og globalt.